Startside

Ensembler:
Cantica Consort
Nordisk Blokfløjteduo
Den jyske Sinfonietta

Programmer:
Nordisk musik
Musik i Danmark
Barok på dansk
Ny musik
2 x 100 år
Buxtehude
Händel
Vivaldi

Musikere

Koncertkalender

Billeder

CD

Links

Hanne Tolbøll
Frydsvej 10
8700 Horsens
75 61 41 81
hn@doks.dk

Musik i Danmark

Musik har altid lydt i Danmark og vi vil med dette program spille et lille udsnit.
Programmet strækker sig helt tilbage til barokken - en periode mange kun forbinder med udenlandske mestre - og helt frem til 70erne. Programmet vil blandt andet byde på musik af:

Dietrich Buxtehude, opvokset i Helsingør og virkende der og i Helsingborg inden han rejste til Lübeck og blev berømt. Blandt hans mange fine kantater spiller vi Singet den Herrn

Georg Phillip Telemann var naturligvis ikke dansk, men som en af de støste europæiske komponister blev hans musik også spillet i Danmark. En del af hans mange kirkekantater findes på Statsbiblioteket i Århus i en samtidig afskrift af kantor ved Århus Katedralskole Heinrich Ernst Grosmann. Kantaterne blev forsynet med dansk tekst og opført i Århus Domkirke fra 1760 og i årene fremefter. Vi opfører to af Telemanns små solokantater, himmelfartskantaten Op kristne synger frydesang og O hører I ører, den sidste en kantate der kun kendes i den århusianske afskrift.

Morten Ræhs blev født i Horsens og virkede i Århus og København. Han skrev en række virtuose fløjtesonater i galant stil der også lader sig spille på blokfløjten.

Vagn Holmboe har skrevet 4 værker for blokfløjten med forskellig besætning. Vi spiller hans underfundige Trio opus 133

Den danske sangskat er en stor og uvurderlig gave, som samtidig fungerer som bindeled mellem den klassiske musik og den almindelige dansker. Det er ikke sikkert, man kender Carl Nielsens storslåede symfonier, men de fleste kan synge med på Jeg ved en lærkerede eller Jens vejmand. Vi spiller nogle af de store danske komponisters små og meget velkendte værker i arrangement for besætningen.

Koncerten kan efter ønske tilføjes små, velkendte værker som Fini Henriques Myggedans, Vuggevise eller Carl Nielsens Tågen letter.

Programmet med Vagn Holmboes trio fordrer et velstemt klaver - ellers kan værket evt. udgå.
Honorar 6-9000 kr eller efter aftale.